Essay. I børnenes sommerferie bringes paradis og helvede nærmere hinanden end på noget andet tidspunkt
Endelig frihed
Illustrationer: Thit Thyrring Thit Thyrring
For børnene virker det stadig. De glæder sig af rene hjerter, og når vi i begyndelsen af august når frem til de allersidste dage, er det tabu, at det snart er forbi, og at skolen venter om hjørnet. Sommerferie er at få lov til at pakke sin egen lille rygsæk med læsestof, solbriller, spil, snacks og opgavehæfter og så ud på eventyr, hvor intet vil være helt, som det plejer.
»En plus en er tre/ og jorden den er flad/ Gorm den Gamle var smed i Hobro,« skråler de til afsked i skolegården i deres sommerfællessang. En træffende poetisk besyngelse af, hvad det er, det hele drejer sig om: Nu vender vi alting på hovedet, glemmer alt det kedelige for i stedet at gøre, lige hvad vi har lyst til hele dagen lang. »Op mod solen ler vi/ den vil skinne, til ferien er forbi.« Sommerferie er frihed – uendelig frihed.
Del:
