En løkke om halsen

BLASFEMI er et begreb, der i årtierne efter Anden Verdenskrig i Danmark og over store dele af den vestlige verden i stigende grad blev meningsløst. Det hang naturligvis sammen med, at kirken som institution mistede sit moralske tag i et flertal af befolkningen, og at kristne herefter indstillede sig på, at kristendommen måtte vise sit værd uden lovgivningens hjælp. Danmarks blasfemiparagraf havde desuden været stort set urørt i årtier og føltes som et bedaget og malplaceret levn fra enevældens tid, da den i 2017 endelig blev sløjfet.

ER der en krybende fornemmelse i disse dage af, at man i regeringskredse længes efter at hive paragraffen op af graven igen, skyldes det den mellemøstlige uro, der har fulgt nogle aktivisters afbrænding af koraner i Danmark og Sverige. Socialdemokratiets Trine Bramsen har udtalt, at hun ikke kan se, »hvorfor det skal være fuldt lovligt at brænde andres hellige skrifter af«. Og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har, skønt han »til enhver tid« vil forsvare folks ret til at brænde koraner af, kaldt det »en skændig handling at krænke andres religion«.