Ytringsfrihed. Den mystiske historie om den sommerdag, hvor endnu en »meningsløs provokation« fik Socialdemokratiets standpunkt til at fortabe sig i uvished.
Sort røg, røde flag
Allerede da Danmark første gang mødte manden med den bløde hat og det kantede budskab, Rasmus Paludan, i Blågårdens pærevællingskvarter af fusionskøkkener og bandemedlemmer på Nørrebro i København, måtte den daværende statsminister gøre sin stilling op – det var i 2019, to år efter at et flertal havde afskaffet blasfemiparagraffen, og der var ingen vej udenom: Lars Løkke Rasmussen forsvarede Rasmus Paludans ytringsfrihed og principielle ret til at brænde religiøse skrifter af på åben gade, men statsministeren »tog kraftig afstand« fra Paludans »meningsløse provokationer«, som han skrev på Twitter dengang.
Fire år senere er Rasmus Paludan stadig rejsende i bål og brand, mens statsministerposten i dag tilhører Mette Frederiksen. Paludans stædige praksis har ikke ændret sig siden da, og det har Socialdemokratiets holdning til blasfemiparagraffen heller ikke – måske: I løbet af denne uge er Socialdemokratiet på få dage gået fra at bekræfte, at man sådan set stadig er imod paragraffens afskaffelse i 2023, ligesom man var i 2017, til nu at have den holdning, at man som parti ikke har en holdning overhovedet.
Del:
