Dødvægtstab. Seniorerne belønnes for at fortsætte med at arbejde. Hvert nyt job, der kommer ud af ordningen, koster statskassen 2,5 millioner kroner.
En dyr gave
Den gråhårede del af arbejdsstyrken kan se frem til at blive forkælet, hvis de holder fast i jobbet indtil folkepensionsalderen. Som en del af finansloven for 2026 bliver der indført et ekstra – og varigt – beskæftigelsesfradrag til lønmodtagere, som er oppe i årene.
Gavmildheden over for de erfarne kræfter på arbejdsmarkedet var oprindeligt ikke en del af regeringens finanslovsudspil, men endte med at blive udkommet af aftalen med De Konservative. Det betyder, at borgerne får en økonomisk præmie, hvis de stadig er på arbejdsmarkedet i de sidste fem år, inden de når folkepensionsalderen. Der er afsat mellem 0,9 og 1,1 milliard kroner årligt til skatterabatten til seniorerne. Omkring 200.000 personer, som nærmer sig pensionsalderen på de nuværende 67 år, forventes at få glæde af fradraget.
Del:



