Interview. »Jeg dømte mig selv – uden nåde, uden pauser.« Digteren Nikolaj Zeuthen om at vokse op i en dysfunktionel skilsmissefamilie, at brænde ud, blive præst og søge Gud bag ironien.
Døden er ikke det sidste ord
Da Nikolaj Zeuthen i 2022 sprang ud som præst, blev flere af dem, der kender ham som forfatter og vicevært, som forsanger i Skammens Vogn, som kronisk-ironisk og ualmindeligt underfundig, overraskede. Er Zeuthen religiøs? Skal den autoritetsskeptiske, 46-årige og antihøjstemte mand simpelthen til at … prædike?
Og det til trods for, at mængden af salmereferencer i sangteksterne er vokset støt i de senere år – i »Lysets engel« og »Fuglen har rede«, eksempelvis. Til trods for, at Zeuthen har udgivet ikke bare én, men to digtsamlinger med masser af glimt af Gud, tro og kristendom: Langt fra Gud og Langt fra Gud 2. Til sidst i den første af dem, i digtet »Paradokset for Kenneth«, viser Jesus sig endda for Kenneth, for læseren:
Del:
