Der skal to til at være lige

Ligestillingsministeriet er efterhånden som et omrejsende cirkus. Det befinder sig på en markedsplads i en periode, inden turen går videre til den næste by. Siden 1999, hvor området for første gang fik en egentlig minister, har det ligget i By- og Boligministeriet, Socialministeriet, Velfærdsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Klima- og Energiministeriet, Kirkeministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Udenrigsministeriet og Landbrugs- og Fødevareministeriet. Med regeringens seneste rokade er det blevet flyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Transportministeriet. Det aftvinger ikke den store respekt og tyder heller ikke på den store tiltro til området fra skiftende regeringers side. Hvis Ligestillingsministeriet blev taget alvorligt, ville det ikke blive bedt om at holde til i et telt.

Mange ærgrer sig over, at ligestillingspolitikken retningsløst skvulper rundt som en tom plasticflaske på det politiske hav. Det gælder ikke mindst de feministiske aktivister og organisationer, som gerne ser, at ligestillingspolitikken bliver samlet i et stærkt, selvstændigt og blivende ministerium. Måske fordi de antager, at et sådant vil varetage deres interesser.