Nærdødsoplevelse

Man kan nærmest høre det lettelsens suk, der drages i disse uger hos Venstre og De Konservative. Pandemien, der satte de borgerlige partier skakmat, er aftagende, og det samme er Mette Frederiksens statsministereffekt. Nu kan de endelig fokusere på borgerlig politik igen, men her er den dårlige nyhed: Hverdagen vil ikke redde dem. Deres største problem blev skabt af dem selv, længe inden Mette Frederiksen kunne dirigere en hel befolkning via frygt på tv: Borgerlige politikere har lukket munden på sig selv, lige siden Anders Fogh Rasmussen gik i seng med Big Mother i 2001. Og tilfredsstillede hende.

Det burde ikke komme bag på de borgerlige partier, at de blev sendt i politisk isolation under pandemien; de blev slået hjem af en regering, der var villig til at bruge endnu mere statsmagt end dem. Op igennem nullerne brugte de borgerlige regeringer selv staten imod socialdemokraterne med stor succes. VK-regeringerne vidste, hvad de ville vedtage (på nær seriøse skattelettelser), og havde politisk vilje til at sætte lovgivning bag ordene. Hårde udlændingestramninger, hård retspolitik. Sammen med det stabile VKO-flertal lammede det Socialdemokratiet, der famlede rundt efter et funderet budskab i over ti år.