Rødt. Enhedslisten stiler mod opgør med ubekvemme kritikere. De trues med eksklusion.
Den sidste sandsæk
Der er lagt op til et hurtigt, indædt opgør i Enhedslisten om partiets sjæl og hensigt efter måneders intern uro om holdningen til konflikten mellem Israel og Hamas. Ledende folk forsøger en gang for alle at lukke munden på det mindretal i partiet, som ikke vil tage utvetydig afstand fra sidste efterårs Hamas-ledede terroraktion i Israel.
Søndag mødes hovedbestyrelsen og skal tage stilling til et forslag fra ni af de 25 medlemmer om et ekstraordinært årsmøde »snarest muligt« for at afklare, »hvordan man (...) skal agere i vores demokratiske fællesskab«, som de ni skriver. De anklager partifæller for at så tvivl om Enhedslistens holdning til menneskerettigheder og til den palæstinensiske gruppering DFLP, som medvirkede ved terrorangrebet.
Del: