På et ekstraordinært møde i Enhedslistens hovedbestyrelse (HB) onsdag i sidste uge traf partiets øverste organ en beslutning, der ændrer den linje, partitoppen har lagt siden Hamas' terrorangreb på Israel 7. oktober sidste år.

Hidtil har partiet ikke officielt været til stede ved de talrige demonstrationer mod krigen, men fremover bakker man op om de landsdækkende demonstrationer, der arrangeres af netværket Stop Annekteringen af Palæstina, hvis ellers grundlaget lever op til en række principper, som hovedbestyrelsen ved samme lejlighed fastlagde.