Kommentar. Det amerikanske angreb på Iran er skelsættende. Nu skal det følges op med en plan for hele regionen.
Den globale politibetjent prøver igen
Har nogen på et tidspunkt sagt, at man savner de år, hvor USA var verdens eneste supermagt, en politimand, der tog rundt på kloden og ordnede regionale husspektakler, så er der nok også nogen, der har spurgt: Hvor? Hvornår? Årene siden Den Kolde Krigs afslutning har gennemgående været meget unådige ved forestillingen om Amerika som global ordenshåndhæver.
Hvert årti havde sine egne enorme fiaskoer: I 1990erne var det USAs forfærdelige forsøg på at jage krigsherrer i Somalia efterfulgt af folkemordet i Rwanda, hvor amerikanerne så passivt til, mens en million mennesker blev slagtet. I 00erne var det krigene i Irak og Afghanistan og opgivelsen af fredsprocessen i Mellemøsten. I 10erne kom det fejlslagne forsøg på at regimeskifte sig til stabilitet i Libyen, efterfulgt af total handlingslammelse i borgerkrigen i Syrien. Indimellem var der kuppet i Haiti og Ruslands overfald på Tjetjenien, Georgien og Krim – med invasionen af Ukraine som kulmination.
Del: