Dagen ifølge Ole Nyeng

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Velkommen til ugens sidste nyhedsbrev, der begynder med et gennembrud for Mette Frederiksens migrationspolitik i EU.

1. Rend os i konventionerne!

Den danske regerings forsøg på at gennemføre et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af konventionerne får stadig større opbakning blandt EU-landene. Torsdag var statsminister Mette Frederiksen i Rom for at drøfte sagen med sin forbundsfælle i indvandringspolitikken, premierminister Giorgia Meloni.

I den forbindelse kom det frem, at syv andre EU-lande har tilsluttet sig Danmarks og Italiens krav om, at der sker et opgør med den måde, Menneskerettighedskonventionen fortolkes på af dommerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

»Vi er enige om, at det er nødvendigt at starte en diskussion af, hvordan de internationale konventioner matcher de udfordringer, vi står over for i dag. Det, der var rigtigt engang, er måske ikke svaret i morgen,« står der i brevet fra de ni europæiske regeringschefer. Ud over Danmark og Italien er der tale om Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland, Litauen, Letland og Polen.

Brevets underskrivere mener, at der er behov for at se på, om domstolen i nogle tilfælde »har udvidet konventionens rækkevidde for meget«.

Konkret handler det om, at flere lande, heriblandt Danmark, længe har fundet det vanskeligt at udvise kriminelle udlændinge, selvom de har begået grov kriminalitet som drab, voldtægt og vold. Ifølge dansk lov skal sådanne domme føre til udvisning, men det blokeres ofte af dommerne ved Menneskerettighedsdomstolen – blandt andet med henvisning til den dømtes »ret til et familieliv«.

I 2024 levede 157 dømte udlændinge, der står til udvisning fra Danmark, på »tålt ophold«, fordi de ikke kan udvises i henhold til Menneskerettighedskonventionen.

2. Trumps krig mod universiteterne eskalerer

Trump-administrationens felttog mod de af landets universiteter, der ikke vil rette ind efter Washingtons krav, eskalerede yderligere torsdag, da Kristi Noem, minister for indenlandsk sikkerhed (!), meddelte, at Harvard-universitetets ret til at modtage internationale studerende er inddraget med øjeblikkelig virkning.

Det drastiske skridt vil – hvis det får lov at stå ved magt – have store konsekvenser for Harvards økonomi. 6.800 internationale studerende var indskrevet på Harvard i skoleåret 2024-25, godt en fjerdedel af samtlige studerende, og de lægger hver små 60.000 dollar i betaling for et skoleår – 87.000 dollar, hvis de også bor og spiser på universitetet.

Harvards ledelse vil søge regeringens beslutning omstødt ved en domstol. I forvejen fører Harvard allerede én retssag mod regeringen for dens forsøg på at gennemtvinge ændringer i universitetets curriculum og ansættelsespraksis.

Trump-administrationens krig mod universiteterne handler ikke kun om nogle læreanstalters mangelfulde håndtering af voldelige Gaza-demonstranter eller fremme af diversitet, lighed og inklusion. Det handler også om modstand mod hele forskningsfelter som sundhed, miljø og klima, skriver The Economist fredag.

»Med et pennestrøg prøver regeringsembedsmænd at gennemtvinge nye regler, der fortæller forskerne, hvilke forskningsområder de må dyrke, og hvilke der er forbudt. Det er et chokerende skridt baglæns for en republik, der er grundlagt på oplysningstidens værdier om retten til at tænke frit. Konsekvenserne vil blive mærkbare over hele verden,« hedder det i The Economist.

3. Nord Stream genåbnes?

Man tror, det er løgn, men der er tilsyneladende kræfter i både Tyskland, USA og Rusland, der arbejder på at få genetableret de nu delvist ødelagte Nord Stream-gasrørledninger mellem Rusland og Tyskland.

Ved en sabotageaktion i Østersøen i september 2022 blev begge rørledninger i den ældre Nord Stream 1-forbindelse ødelagt sammen med den ene af rørledningerne i den helt nye Nord Stream 2-forbindelse. På det tidspunkt – et halvt år efter Ruslands uprovokerede invasion af Ukraine – var Nord Stream-forbindelsen kommet til at stå som selve symbolet på flere årtiers fejlagtig europæisk energipolitik og farlige afhængighed af en autoritær supermagt. Få kunne forestille sig, at der igen ville komme til at flyde gas gennem de ødelagte rør.

Men i takt med Trump-administrationens tilnærmelse til Moskva og den øgede amerikanske interesse for at investere i Rusland er også planer om en genåbning af Nord Stream-gasrørledningerne blevet støvet af. Initiativtager er en tidligere østtysk Stasi-officer, Matthias Warnig, som er nær personlig ven med Putin og indtil 2023 stod i spidsen for det datterselskab under den russiske gasgigant Gazprom, der har med Nord Stream at gøre. Han har samlet en kreds af amerikanske investorer, der skulle være interesseret i projektet. »Prominente folk i Trump-administrationen er bekendt med initiativet, som de ser som en del af bestræbelserne på at genopbygge relationerne til Moskva,« skriver Financial Times.

En genetablering af Nord Stream vækker også en vis interesse i Tyskland. Det højreradikale Alternative für Deutschland har længe talt for projektet, og en meningsmåling fra Forsa viser, at 49 procent af indbyggerne i Mecklenburg-Vorpommern, den delstat, hvor Nord Stream »går i land«, også er positive. 

Men nu har kansler Friedrich Merz tilsluttet sig Europa-Kommissionens forslag om at stoppe enhver tanke om at genetablere Nord Stream ved at lade gasselskabets filial i Schweiz, der formelt ejer rørledningerne, omfatte af sanktionerne mod Rusland. Det sker, siger kilder tæt på Merz til Financial Times, for at kvæle enhver diskussion for eller imod en genoptagelse af projektet.

4. Miraklet i Midtjylland

Jeg vil slutte ugen med et vaskeægte mirakel. Enhver, der er blot en smule interesseret i ishockey, ved, hvilken gigant i sporten Canada er. Det er den nation i verden, der har vundet flest verdensmesterskaber i den ædle sport – 28 i alt. Men i aftes i Herning blev canadierne besejret af et formidabelt kæmpende dansk ishockeylandshold – sejren på 2-1 hevet i land, da Nick Olesen bankede pucken op i det canadiske nettag blot 49 sekunder før tid. »En af de største overraskelser i VM-historien,« skriver svenske Aftonbladet. Kampens spiller blev den danske målmand Frederik Dichow med hele 39 redninger.

Nu skal Danmark lørdag aften spille semifinale for første gang nogensinde – mod Schweiz. Ishockeygiganterne Sverige og USA mødes i den anden semifinale. 

Og med det vil jeg ønske Dem en god weekend og sige tak for denne gang.

Ole Nyeng