Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Der er dem, der ikke kan få nok af det amerikanske præsidentvalg. Og så er der os, der finder det månedlange postyr en smule overvældende og indimellem stempler ud.

Men nu – hvor vi begynder at tælle ned til valget ikke i uger eller dage, men i timer – er det tæt på umuligt ikke at blive opslugt af det spørgsmål, som giver genlyd overalt med stigende lydstyrke:

Hvem vinder?

På både nye og gamle medier har journalister, kommentatorer og meningsmålere travlt med at aflevere deres endelige bud inden deadline.

Nogle fokuserer på vibes: Lignede Kamala Harris ikke en glad og afslappet vinder, da hun søndag optrådte i det populære underholdningsprogram Saturday Night Live? Ser Trump mere dyster ud end sædvanligt?

Andre har blikket stift rettet mod meningsmålinger og valgmatematik, og i den lejr skete der i weekenden noget uventet dramatisk.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

1. Prognosechok på falderebet

Når det gælder spådomme om det amerikanske valg, er der nogle stemmer, der giver særlig genlyd. En af dem er Ann Selzer, som er kendt for at få mere ret end de fleste.

Siden 1987 har den erfarne meningsmåler stået i spidsen for Des Moines Register, som laver valgprognoser i staten Iowa, og den seneste udgave viser – i modsætning til en række andre prognoser – at demokraternes Kamala Harris fører over den tidligere præsident Donald Trump med tre procentpoint i svingstaten.

En dame afgiver sin tidlige stemme i Iowa. Foto: Charlie Neibergall, Scanpix
En dame afgiver sin tidlige stemme i Iowa. Foto: Charlie Neibergall, Scanpix Charlie Neibergall/AP/Ritzau Scanpix

Ifølge Selzer kan en mulig forklaring være, at det forbud mod abort, som Republikanerne har indført i staten, har mobiliseret demokratiske vælgere.

Hvis Harris vinder Iowa, kan det meget vel betyde, at hun vinder valget, mener mange. Og selv hvis hun ender med ikke at vinde Iowa, kan målingen være et tegn på, at mange af de mest ubeslutsomme vælgere ender med at sætte kryds ved Harris frem for Trump, også i andre stater.

2. Kollektiv klogskab

Selv prognosegenier kan tage fejl. Det er notorisk vanskeligt at forudsige udfaldet af det amerikanske præsidentvalg; dels fordi USA har et særligt komplekst valgsystem, dels fordi det bliver sværere og sværere at få et repræsentativt udsnit af amerikanerne til at besvare analyseinstitutternes rundspørger.

Derfor mener mange, at der er mere præcise spådomme at hente et andet sted: på de såkaldte prediction markets, hvor folk kan sætte penge på den kandidat, de tror vinder.

Historisk set har den slags markeder været imponerende gode til at forudsige valgresultater, fordi de tøjler dét, forskere kalder »widsom of crowds«: en slags statistisk fænomen, som betyder, at en stor gruppe af almindelige mennesker tilsammen er bedre til at nå et rigtigt svar end selv de dygtigste eksperter.

I de seneste uger har Donald Trump været klar favorit på bettingsiderne, og det har gjort hans politiske modstandere nervøse. Ikke kun fordi det antyder, at Trump vinder, men fordi man frygter, at Trump-lejren – hvis han ender med at tabe – vil bruge den store føring på bettingmarkederne som bevis på urent trav, skriver The Atlantic.

En reklame i New York for et prediction market. Foto: Koki Kataoka, Scanpix
En reklame i New York for et prediction market. Foto: Koki Kataoka, Scanpix Koki Kataoka/AP/Ritzau Scanpix

I de seneste døgn er Trumps føring dog skrumpet markant. Hvor hans chance for at vinde for en uge siden blev vurderet til at være 66 procent på det kryptobaserede Polymarket, er den nu 57 procent. På andre bettingsider har Harris overhalet Trump.

Det er værd at bemærke, at et prognosemarkedet ikke altid har ret. For eksempel ser wisdom of crowds-effekten kun ud til at virke, hvis folk faktisk træffer deres valg uafhængigt af andre i flokken.

Det er lidt af et paradoks: Som udgangspunkt er gruppen klogere end individet – men så snart individet begynder at lytte til gruppen, smuldrer effekten.

3. Det forbandede boligmarked

At markeder ikke altid virker, som de burde, er ikke nyt for de mange unge – og ældre – der drømmer om at komme ind på boligmarkedet i København.

Lørdag skrev Ditte Giese en oprørt klumme i Politiken om »boliggabet mellem unge og gamle«, hvor hun efterlyser »en ny bz-bevægelse«. Præcis hvad det er for nogle »tomme huse«, der skal besættes, står hen i det uvisse, og det er også uklart, hvordan det vil afhjælpe problemet med, at mængden af boliger ikke matcher efterspørgslen.

BZ'ere i besat hus på Nørrebro i 1995. Foto: Søren Lorenzen, Scanpix
BZ'ere i besat hus på Nørrebro i 1995. Foto: Søren Lorenzen, Scanpix Søren Lorenzen

Den seneste boligredegørelse fra Københavns Kommune, som udkom i sidste uge, viser, at der bygges mindre i København end tidligere trods udsigt til flere beboere.

Man behøver ikke at være noget prognosegeni for at forudse, hvem vinder i dét ræs: Så længe vi ikke bygger nok, vil det være de københavnske boligejere, der løber med gevinsten.

Det var alt for i dag! Det tegner til at blive en vild valguge, og så må vi jo se, hvem der ender med at få ret. Min mailadresse er cecr@weekendavisen.dk, hvis De har input.

Venlig hilsen
Cecilie Cronwald