DET amerikanske og israelske angreb på Iran er så enormt, at de færreste kan overskue konsekvenserne. At dræbe ayatollah Khamenei i første hug var blot en mindre del af angrebet på hele Irans magtapparat, dets ledelse og institutioner. Allevegne spørger man: Hvorfor gør Donald Trump det? Han ville jo trække USA ud af fremmede og fjerne krige! Nu har han sat Mellemøsten i brand, mens olieprisen eksploderer og truer med global økonomisk krise. Og Trump og hans ministre kommer med alle mulige utroværdige forklaringer.

MEGET står tydeligere frem, hvis man tager Trumps grundlæggende verdenssyn alvorligt. I hele sit liv har han beundret styrke og ønsket at sætte en stopper for amerikansk svaghed. »De griner af os,« har han sagt igen og igen, »vi er til grin«, »vi ydmyger os selv«. I den taberfortælling har Iran spillet en afgørende rolle, ikke mindst 1979-revolutionen og den efterfølgende gidseltagning af mange hundrede amerikanske diplomater. Det handler om »respekt«, sagde Trump dengang. Kun USA ville lade »sådan et land tage vores gidsler«. USA burde have invaderet Iran som svar, for så »ville vi også have været en olierig nation«. I 1987 sagde han, at USA burde angribe og indtage Irans oliefelter. Senere lød det, at han ville gå hårdt til Iran: »De har slået os psykologisk og fået os til at ligne en flok fjolser«, og »det ville være godt for verden at tage os af dem«.