Fristad. Dværgstaten Det Neutrale Moresnet på grænsen af Tyskland og Belgien: historisk fodnote eller politisk utopi?
Anarkiets lange sommer
Har De nogensinde hørt om Det Neutrale Moresnet? Det havde jeg heller ikke, før jeg for nylig flyttede til Aachen, den gamle tyske kejserby på grænsen til Holland og Belgien. Men fra mit udkigspunkt i den vestlige del af byen er der mindre end fem kilometer til dette mærkelige område. Her lå i mere end 100 år en dværgstat styret af både Tyskland og Nederlandene – eller snarere: af ingen af de to.
Forhistorien ligger på Wienerkongressen efter Napoleons endelige nederlag i 1814. Nu skulle Europas grænser nyordnes i en konservativ magtbalance. Et af resultaterne var oprettelsen af De Forenede Nederlande som selvstændigt kongerige – hvis grænse til Preussen så skulle trækkes. Her lå et problem. I den lille by Kelmis på grænsen lå en af verdens største zinkforekomster – byen har navn efter mineralet kalamin, zinkhvidt.
Del: