Spaghettiarmslængde. Hvem er ordstyrer i »den demokratiske samtale«? I de aktuelle medieforhandlinger vil regeringen diskutere, hvem der kontrollerer pressen, mens pressen kontrollerer regeringen.
Kontrol for frihedens skyld
Da Joy Mogensen overleverede kulturministeriets nøgler til Ane Halsboe-Jørgensen i sensommeren sidste år, bad hun til Vor Herre om, at den nye minister ville modstå fristelsen til at overskride regeringens domæne: »Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre. Gud, giv mig sindsro og giv mig mod til at ændre de ting, jeg kan. Og Gud, giv mig sindsro og visdom til at se forskellen,« lød det i den afgående ministers farveltale.
I torsdags præsenterede Ane Halsboe-Jørgensen sit første udspil som kulturminister. I et mindre redaktionslokale i Ringsted stillede hun sig frem i lyset og fremlagde udspillet Den demokratiske samtale skal styrkes, der i denne uge indleder de længe ventede forhandlinger om et nyt medieforlig. I udspillet foreslås »demokratisk kontrol« med techgiganter, omfordeling af mediestøtte til fordel for lokale medier og sidst, men i fokus her: en revurdering af medieansvaret.
Del: