Motorkraft. Unge drenge i provinsen dør i stigende omfang på knallert, selvom det generelt er blevet sikrere at færdes i trafikken. En tunet knallert er en uimodståelig mulighed.

Knækudstødning

Foto: Tobias Nicolai

Mikkel Pedersen drejer gashåndtaget i bund og læner knallerten til siden, mens han står ved siden af og holder fast. Luften fyldes af småsten og røg. Vennen Jens Andersens knallert har ingen skjolde på, den er et sort stel med en forstørret motor. Forhjulet slipper jorden, når han giver den fuldt håndtag hen ad landevejen. Maskinen på titommershjul har fire gange så mange hestekræfter, som da den rullede ud fra fabrikken.

Det er en Honda og en Yamaha. To muskuløse knallerter. Luftfilter, karburator, cylinder og variator (den del, der holder omdrejningstallet stabilt) er alle udskiftet med tunede reservedele. Luftfilteret og dysen i karburatoren er forstørrede og sender mere luft og benzin i motoren, end den ellers havde fået. En almindelig cylinder til en knallert er 50 kubikcentimeter, men cylinderen på drengenes knallerter er 78. I variatoren er en begrænsningsskive pillet ud, så motoren kommer højere op i omdrejninger. De to maskiner kører henholdsvis 105 og 110 kilometer i timen.

jlec
(f. 1995) er journalist og holder af provinsen og det sydlige Afrika. Han studerer på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og University of Cape Town.

Andre læser også