Alles ret

DEN SAMLEDE OMSÆTNING i toppen af den danske advokatbranche voksede sidste år med 600 millioner kroner, berettede erhvervsmediet Finans forleden. De største advokatfirmaer har i dag en omsætning på mere end en milliard.

Stigningen er forventelig i et stedse mere juridificeret samfund, hvor advokatbistand og -undersøgelser synes at være svaret på snart sagt hvilket som helst problem i både private og offentlige virksomheder. Det trækker næppe heller fra i regnskabet, at timelønnen for de allerdyreste advokater i dag ligger på 5-6.000 kroner. 

De rigtig dyre damer og drenge i advokatkoncernernes imposante domiciler er typisk specialiserede jurister med international ekspertise, og for en milliardomsættende medicinalvirksomhed, der skal hævde sine rettigheder på verdensmarkedet, udgør den imponerende timeløn næppe et retssikkerhedsmæssigt problem.

Det er værre i den anden ende, hvor almindelige mennesker kæmper for deres ret. Som det lød i overskriften i en pressemeddelelse i april i år fra Djøfs uafhængige jurapanel: Retfærdighed er mest for de rige.

Panelet, der består af 62 juridiske eksperter fra blandt andet universiteter, advokatbranchen, domstolene og interesseorganisationer, peger på både omkostningerne og sagsbehandlingstiden. I civile sager var den i 2022 vokset til 22 måneder, hvilket betyder, at mange på forhånd opgiver at få ret. At vente to år, før sagen kommer for retten, føles uoverskuelig, og for nogle vil uvisheden om sagens udfald sætte tilværelsen mere eller mindre på standby.

Folketinget fortjener derfor ros for endelig at ville gøre noget ved domstolenes lange ventetider. Samtlige partier indgik i november sidste år en flerårig aftale, der med samlet 2,3 milliarder kroner ekstra til retsvæsenet skal skaffe flere dommere og nye it-systemer.

Paradoksalt nok besluttede politikerne samtidig at spare sølle 6,9 millioner kroner om året ved at hæve beløbsgrænsen fra 50.000 til 100.000 kroner for, hvornår noget betragtes som en småsag. Det er den type retssager, hvor borgerne selv skal forberede og føre sagen uden advokat, men med en vis vejledning fra dommeren. Forhøjelsen betyder, at mere end tre fjerdedele af alle sager i fremtiden skal føres som småsager.

Det er store krav at stille til almindelige mennesker, der forsøger at få 95.000 kroner tilbage fra en håndværker, der har lavet noget makværk. Eller omvendt en lille håndværker, der ikke kan få kradset sine 75.000 ind for veludført arbejde hos en kunde. For slet ikke at tale om socialt udsatte eller borgere, der fortjener at få prøvet en afgørelse fra kommunen ved domstolene.

Problemet er, at retshjælpsforsikringen, der indgår som en del af mange danskeres almindelige forsikring, netop ikke dækker forberedelserne til en småsag, som jo er tænkt at foregå uden advokater.

Uden advokatbistand vil mange på forhånd opgive at få den ret, der tilkommer dem. Andre og mere ressourcestærke kan undervejs af egen lomme betale for rådgivning fra en advokat – hvis de vel at mærke har råd. Det er ikke reel lighed for loven, og politikerne burde genoverveje, hvordan retssystemet bliver mest retfærdigt.