Koen. Naturen har fået historisk oprejsning, men ikke dyrene. Hvordan vil de selv gerne leve? Portræt af et kun tilsyneladende roligt væsen, der ikke viser sine følelser – men har masser.

Stoikeren

Fotos: Katrine Noer

I 1970erne strømmede en bølge af hippier, økologer og kollektivister fra byerne ud på landet. Københavneren Ole Panduro var blandt dem. Han havde opgivet sit biologistudium på universitetet og meldt sig på landbrugsskole, ko-linjen selvfølgelig.

»Som barn legede jeg med bondegårdsdyr, jeg har altid godt kunnet lide køer,« siger han, mens vi går opad og opad i et underskønt bakkelandskab på Holbækegnen. Panduro er i grønne gummistøvler og blå Bulloch-overalls, gråt, flyvsk hår og hornbriller. Han trækker lidt på det ene ben, slidgigten gør sig bemærket, og som 73-årig er han langsomt ved at gå på pension.

pesd
(f. 1960) er forfatter og journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Har skrevet i alle avisens sektioner siden 1990 og trives bedst uden faste stofområder. Skrev sin første bog København. Folk og kvarterer i 2002 og har siden skrevet en række bøger om uimodståelige steder og fænomener. Modtog Gyldendals Faglitterære Pris i 2005.

Andre læser også