Dette er Paris. Slimfit-kontorfolkene, de herskesyge bureaukrater, pro bono-sociologerne og de indvandrede hættetrøjers by. To millioner skæbner. Paris har en rytme, som begynder kl. 05:30, når de første RER-tog glider ud af deres betonkokoner som søvndrukne larver.

»Paris er altid en god idé,« mente Audrey Hepburn; »der er ingen ende på Paris,« sagde Ernest Hemingway; og »når gode amerikanere dør, drager de til Paris«, skrev Oscar Wilde. Selvom Paris har sit romantiske image intakt, er nedgangen åbenbar. »Lysets by« er i dag præget af trafikkaos, graffiti og snavs, kombineret med pludselige afgifter, chokerende service og flokke af truende unge mænd, der strejfer rundt på byens torve. Det er alt sammen brændstof til tidens flammende spørgsmål: Hvad fejler Frankrig?