Offerets triumf

TRUMP og Putin har umiddelbart en del tilfælles. Få mænd har som dem skabt så meget ravage på verdensscenen, og dog fremstiller de begge deres imperier som hjælpeløse ofre for resten af verdens dårskab. »I årtier er vores land blevet udbyttet, plyndret, voldtaget og klædt af til skindet af nationer fra fjern og nær, af venner såvel som af fjender,« sagde Trump, da han annoncerede sine toldsatser. »Efter Sovjetunionens sammenbrud prøvede de fra første færd at få os ned, gøre det af med os og ødelægge os fuldstændig på trods af al den hidtil usete åbenhed i det nye moderne Rusland; på trods af vores parathed til at arbejde ærligt sammen med USA og andre vestlige partnere og på trods af den nedrustning, der i praksis kun foregik for vores vedkommende,« lød det fra Putin på dagen for invasionen af Ukraine 24. februar 2022.

OG i disse påskedage er det nærliggende at spørge, om det mon er kristendommens skyld, at der er status i at give den som offer. Påsken er kirkens største højtid, fordi Jesus i sin tid ofrede sig på korset for at sone vores synder og dermed indlejrede en grundforestilling i den vestlige civilisation: at den største helt er et offer. Så nu ofrer Putin og Trump sig i egen selvforståelse for at bringe fordums storhed tilbage. De bebuder en genopstandelse: en ny verdensorden, hvor deres nationer bliver vakt til live igen. Meget muligt er det denne overbevisning om at handle på vegne af Gud, der har givet dem så stor tiltro til egne evner, at de mener ikke bare at kende sandheden, men også at kunne skabe den. I hvert fald forsømmer de ingen lejlighed til at besværge Gud. Således sagde Putin, som den russiske kirkes overhoved, Kirill, har kaldt for et »mirakel sendt af Gud«, så sent som i december, at Rusland vil vinde krigen mod Ukraine i 2025, fordi landet har Gud på sin side. Og Trump bliver ikke træt af at fortælle, at Gud sparede hans liv under skudattentatet i Pennsylvania, for at han kunne gøre Amerika stort igen.