I midten af december tog jeg en beslutning om at logge ud af alle sociale medier hen over højtiden. Det var et eksperiment. Jeg ville se, om det var muligt at skabe bedre forudsætninger for julefred i den ikkedigitale virkelighed. Mindre støj, mere præsens.

Men eksperimentet var ikke kun rettet indad. Jeg havde et megalomant håb om at gå viralt med et opslag, som kunne nedbryde Metaversets magtvælde indefra. Derfor opfordrede jeg alle mine venner på Facebook til at følge mit eksempel. Under overskriften »JULEFRED FRA SOCIALE MEDIER?« skrev jeg: