Tidligere justitsminister Søren Pind stiller et spørgsmål til undertegnede om armslængdeprincippet i forbindelse med artiklen »Til tjeneste« i Weekendavisen. Heri anføres, at departementscheferne førhen sikrede en armslængde mellem efterretningstjenesterne og lidt for ivrige ministre. Det giver mig lejlighed til en præcisering samt en uddybning.

Præciseringen først: Strengt taget kommer udsagnet ikke fra mig. Men jeg fik WAs artikel til godkendelse og burde have hæftet mig ved, at en del af mit citat kontekstuelt blev sammenkædet med armslængdeprincippet. For sammenkædningen kan diskuteres. I formel forstand har Søren Pind en pointe. På papiret er der ikke armslængde mellem justitsministeren og politiet (herunder PET) og anklagemyndigheden. Men i praksis har armslængde været normen. Særligt socialdemokratiske justitsministre har i nyere tid gjort en dyd ud af at påberåbe sig armslængdeprincippet. Man kan så have sine tvivl om, hvorvidt de nu rent faktisk også har iagttaget det bag lukkede døre. Forklaring følger.