Gazas oprør mod Hamas

I disse dage udspiller der sig noget sjældent og modigt i Gaza. Hundredvis af civile palæstinensere går på gaden og demonstrerer mod Hamas og Det Muslimske Broderskab. Midt i en krigszone, midt i ruinerne og frygten for repressalier, råber almindelige mennesker op imod et styre, der har holdt folket i et jerngreb og brugt det som skjold. Det er historisk og noget, vi i Danmark og det internationale samfund bør støtte op omkring.

I en sjælden protest i Beit Lahia lød det: »Hamas ud!« Og: »Vi vil leve i fred!« Det er ikke bare et opråb mod krig, men mod en organisation, som har ødelagt udsigten til en fri og demokratisk fremtid for et Palæstina, der har andet til formål end at fjerne Israel som stat. Og det er på tide, at vi lytter.

Sandheden er, at Hamas har taget den palæstinensiske frihedskamp som gidsel. Med islamistisk ideologi og brutal kontrol har de ødelagt ethvert håb om et frit Palæstina, hvor børn kan vokse op i sikkerhed og kvinder leve uden frygt. Hamas er ikke frihedens forkæmper, men undertrykkelsens administrator.

Med selvmordsbomberne sprængte de – ud over civile – Oslo-aftalen i stumper og stykker. Ikke fordi de var utilfredse med selve aftalen, men fordi de slet ingen aftale ønsker. For Hamas er der kun én løsning: at staten Israel ophører med at eksistere, og at jøderne igen drives ud af Mellemøsten. Men dermed blokerer de ironisk nok reelt for det »frie« Palæstina, som der skriges på i de vestlige hovedstæder.

Den klareste forudsætning for en palæstinensisk stat er, at der findes en jødisk stat ved siden af. I Danmark har mange Palæstina-støtter fortsat en opfattelse af, at terrororganisationen Hamas er en nødvendig modstandsbevægelse mod den israelske undertrykkelse. En undertrykkelse og besættelse, som der bestemt skal tages afstand fra.

Hvis man virkelig vil kæmpe for et frit Palæstina, er man nødt til at tage afstand fra Hamas – akkurat som store grupper af demonstrerende i Gaza gør netop nu. Man kan således ikke både være forkæmper for frihed og samtidig støtte – eller stiltiende acceptere – en organisation, der kvæler al fri debat. Ægte solidaritet med Palæstina bør derfor basere sig på at fremme fredsforhandlinger, forsoning og pragmatiske løsninger – ikke på at støtte en organisation, der systematisk bruger vold og ofrer sit eget folk for at nå sine mål.

Modige mennesker i Gaza har taget det første skridt. De har sagt fra, de har rejst sig. Og de risikerer alt. Det mindste, venstrefløjen og den propalæstinensiske bevægelse i Danmark kan gøre, er at anerkende det og samtidig gøre op med egne illusioner.

Det internationale samfund – og ikke mindst venstrefløjen og den propalæstinensiske bevægelse i Danmark – må turde tale klart: Palæstinas fremtid kan ikke bygges på fundamentalistisk tyranni. Den skal bygges på frihed, demokrati og menneskerettigheder. Det er på tide, at vi støtter de civile stemmer i Gaza. De råber ikke kun for sig selv, men for alle os, der stadig tror på, at en anden vej er mulig. Alle os, der mener, at et frit Palæstina er et Palæstina fri for Hamas.

Serdal Benli er viceborgmester i Gladsaxe og international talsperson for SF.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.