Kommentaren er opdateret onsdag formiddag efter aftale om våbenhvile og efterretninger om det amerikanske angreb på Irans atomanlæg.

SIDEN luftvåbnets tidligste dage har generationer af politikere og militærfolk haft illusionen om den store, afgørende bombe. Adolf Hitler var overbevist om, at blitzen over London i 1940-41 ville knække både briternes kampevne og -vilje. Sæt London i brand, så overgiver de sig! Det modsatte skete: Det brændende London antændte briternes kampgejst.