Fallit. Folkeskolen kan ikke reddes med panikhandlinger og snuptagsløsninger efter PISA-chokket. Det er noget langt dybere, der er på spil – og det kræver et opgør med lærernes »opdragelsesskam«.
Den glemte trosbekendelse
Christiansborg blev for nylig ramt af et granatchok.
Hvis folketingspolitikerne levede i den tro, at Danmark har »verdens bedste folkeskole« som lovet af statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2005, eller at eleverne er den »bedst uddannede generation« som lovet af statsminister Helle Thorning-Schmidt i 2013, fik de en brat opvågnen. Den nyeste PISA-undersøgelse viser, at de danske skoleelever aldrig har været dårligere til at læse, skrive og regne i den tid, hvor den internationale undersøgelse har målt elevernes kundskaber.
Del:



