Leder. Støtten til Ukraine svinder. Europa er krigstræt, og det er farligt, for døser vi hen, bliver det en brat opvågnen.
Blodet og jorden
DER er i store dele af Europa ved at brede sig en krigstræthed. Magasinet Politicos nye meningsmåling viser, at der i Frankrig og Tyskland nu er flere borgere, der ønsker, at deres regeringer neddrosler støtten til Ukraine, end der er borgere, der ønsker støtten øget. Kiel-instituttet, der holder øje med de europæiske donationer til Ukraine, kan samtidig fortælle, at europæernes militære og økonomiske støtte til Ukraine er faldet markant siden starten af juli og slet ikke er stor nok til at opveje, at den amerikanske støtte under Trump er sat i stå og erstattet af den såkaldte PURL-mekanisme, hvorigennem NATO-lande køber amerikanske våben og militærteknologi til Ukraine. Og ja, vi mærker det også i Danmark, hvor politiske kommentatorer diskuterer, om Mette Frederiksen står sig bedst ved helt at undlade at nævne Ukraine i sin nytårstale, efter at Socialdemokratiets poster boy Arne har truet med at skifte til SF, fordi partiet fyrer så mange penge af på krigen. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har allerede skyndt sig og i Jyllands-Posten garanteret, at Danmark kommer til at bruge færre penge på Ukraine i det nye år.
ER det måske ikke også vores egen skyld, at Rusland har overfaldet Ukraine, lyder det nu resigneret. Vesten skulle jo aldrig have lovet Ukraine og Georgien optagelse i NATO dengang under Bukarest-topmødet i 2008. De samtaler mellem George Bush og Vladimir Putin fra 2001 til 2008, som de amerikanske myndigheder afklassificerede kort før jul, viser, at vi var advaret. I en udskrift fra 6. april 2008, få dage efter Bukarest-topmødet, siger Putin, at løftet om NATO-medlemskab bliver opfattet som en kæmpe trussel mod Rusland, som betragter det som et forsøg på at indlemme Ukraine i den vestlige verden. Under den i øvrigt forbløffende urbane og fredsommelige samtale lader Putin ingen tvivl om, at Rusland har tænkt sig at forhindre det. Og hans ord blev hurtigt fulgt op af handling: Få måneder senere invaderede Rusland Georgien og satte sig på hen ved 20 procent af dets territorium, hvilket i realiteten har udelukket NATO-medlemskab. Med Ukraine forhastede han sig ikke, formentlig fordi et flertal i den ukrainske befolkning var imod NATO-medlemskab på det tidspunkt: Der kom først et solidt flertal for det efter Ruslands angreb i 2014.
