Fuck det hele

Kære læser

Donald Trump siger det. Greta Thunberg siger det. Pelle Dragsted og Anders Vistisen, Dua Lipa og Tobias Rahim, Klaus Høeck og Amina Elmi. Ja, det står ovenikøbet på forsiden af Weekendavisen i morgen tidlig (og det beklager vi selvfølgelig på forhånd over for dem, der skulle få morgenkaffen galt i halsen).

Alle går vi rundt og siger, skriver og hører på ordet fuck. Det er fandme lige ved, at folk herhjemme helt er stoppet med at sige »for satan« og »for helvede«. Men alligevel er der en tydelig forskel på, om ordet kommer fra en venstreorienteret eller højreorienteret mund – »fuck topskatten« er bare ikke noget, man hører lige så ofte som »fuck patriarkatet«.

Men hvorfor elsker særligt venstreorienterede at sige fuck? På forsiden af ugens avis skriver Søren K. Villemoes og Christian Bennike om den særlige venstredrejede begejstring for at råbe fuck til noget, række fuckfinger ad nogen eller at understrege pointer ved at bruge ordet fucking. For det på samme tid lille og store ord fortæller en historie om skillelinjerne i moderne politik: mellem revolution og evolution.

Læs eller lyt til artiklen her.

På scenen til årets store Glastonbury-musikfestival i England i weekenden blev der også råbt »fuck« en masse, da rapduoen Bob Vylan ytrede deres propalæstinenske aktivisme med vendinger som »fucking zionister« og »fuck Keir Starmer« og ønskede død over den israelske hær. Det har på forventelig vis vakt harme helt op hos premierministeren i Downing Street 10 og videre ud over de engelske grænser. Og efter en koncert onsdag eftermiddag på Roskilde Festival er det samme ved at ske herhjemme.

»Israel begår folkemord!« lød det fra Orange Scene, da det irske punkband Fontaines D.C. forvandlede en koncert til en propalæstinensisk demonstration på dyrskuepladsen, der i disse dage lægger plads til Nordeuropas største festival. »Med deres enslydende budskaber reducerer kunstnerne sig til redskab for propaganda,« skriver Martin Krasnik om den sag på lederplads i ugens avis.

Ifølge direktøren for Roskilde Festival, Signe Lopdrup, er politik og aktivisme en essentiel del af programmet. Men da Andreas Esbjørnsen spørger hende, om der er en højreorienteret debattør eller musiker på plakaten, kan hun ikke nævne en eneste.

Samtidig skriver vores musikanmelder Sune Anderberg, at Roskilde Festival er ved at miste sin position som landets vigtigste festival. Det skyldes hverken aktivisme, politik eller vejr – det handler nemlig også om vores sprog.

På det vil jeg blot ønske Dem en fucking god weekend! Det bliver det i hvert fald for alle, der følger det mindste med i cykelsport. For på lørdag begynder årets største og vigtigste cykelløb, Tour de France. Brian Nygaard varmer op til duellen mellem danske Jonas Vingegaard og den forsvarende mester, Tadej Pogacar, i den første af mine anbefalinger fra ugens avis. Husk, at Brian Nygaard også skriver hver dag under hele Touren i nyhedsbrevet Hjertets Bjerge – det kan man tilmelde sig lige her.

Venlig hilsen

Simon Ejbye Schmidt
Nyhedsbrevsredaktør