Anmeldelse: The Apprentice. Ali Abbasis portræt af den unge Donald Trump og hans mentor Roy Cohn iscenesætter effektivt sine skurke, men det fortæller os ikke noget som helst om den verden, de skabte.
Vindernes verden
Som en celeber samtalebog udgivet lige op til julesalget slippes The Apprentice løs i verdens biografer en lille måneds tid inden novembers skæbnesvangre amerikanske præsidentvalg. På stemmesedlen står som bekendt endnu en gang Donald Trump, der ikke blot på forunderlig vis har formået at forme Det Republikanske Parti i sit eget groteske billede. Han har også mere end nogen anden politiker i nyere tid vist, at det er muligt at overhale det etablerede system indenom og stryge til tops, hvis bare man er skamløs nok.
Hvordan kom det nogensinde så vidt? Ali Abbasis film former sig som en origin story for Trump og hans imperium med et detaljeret portræt af præsidentkandidatens formative år. Epoken fra 70erne til slut-80erne, hvor Trump cementerer sin status som celebrityentreprenør og tager del i den glittede genrejsning af det hensygnende New York City ved at smøre og afpresse byens spidser med ét eneste mål for øje: at blive en vinder, om så det kræver, at alle hans personlige relationer og alle vores kollektive moralske forestillinger brænder op for evigt.
Del:
