Dagens kommentar. Lærer man at tale udenom i toppen af landets tabloidmedier, eller skal man kunne det i forvejen?

Halve sandheder

Halve sandheder Af Christian Bennike

På ét år har landets to store tabloidmedier, B.T. og Ekstra Bladet, taget afsked med hele tre chefredaktører: Poul Madsen, Michael Dyrby og nu Henrik Qvortrup. Og alle tre gange er det tilsyneladende sket i fuldstændig fred og fordragelighed.

Poul Madsen ville bare gerne have mere tid med familien, måtte man forstå. »Nu vil jeg være Friedas far og Helenes mand,« sagde han og forlod et job, som i 14 år havde defineret hans tilværelse og indbragt ham en millionløn.

Det samme med Michael Dyrby på B.T., som bestemt heller ikke blev fyret, han valgte at »træde tilbage«, som han skrev. En slags heroisk selvopofrelse for det fælles bedste, måtte man forstå – hans person skyggede for B.T. Det var helt sikkert ikke en beslutning, direktør i Berlingske Media, Anders Krab-Johansen, havde noget at gøre med: »Michael har konkluderet, at det ikke kan fungere, og det har jeg respekt for,« udtalte Krab. »Det har utvivlsomt været en svær beslutning.«

Og nu altså Henrik Qvortrup. Det er godt nok kun ni måneder siden, Qvortrup begyndte i sit »drømmejob« som chefredaktør på Ekstra Bladet, men mandag gik det op for ham, at stillingen alligevel ikke passede ham så godt: »Det står klart for mig, at selve journalistikken vægter højere end den ledelsesmæssige rolle‚« udtalte han i en kort kommentar. Han vil hellere være podcastvært og skrive analyser af dansk politik.

Ligesom med Poul Madsens afgang et år tidligere kom beslutningen tilsyneladende helt bag på den øverste chef hos JP/Politiken, Stig Ørskov: »Henrik siger, at han brænder mere for journalistikken end for ledelse, så må vi reagere på det,« sagde Ørskov. Det var ikke en fyring, men en »ledelsesmæssig justering«.

Samme dag blev Qvortrups afløser på posten, Knud Brix, interviewet af Ekstra Bladets egen journalist: »Når man læser den artikel, der ligger på eb.dk nu, så får man det indtryk, at Henrik Qvortrup selv har valgt at stoppe …?« sagde journalisten. Brix så sin medarbejder i øjnene og svarede: »Det står selvfølgelig til troende. Det er det, du skal regne med.«

Qvortrup selv, der normalt er særdeles aktiv på de sociale medier, har endnu ikke sagt et ord om sit nye drømmejob som podcastvært.

Tabloidmediernes rolle i demokratiet har altid været at stille frække spørgsmål og sige tingene ligeud. Den britiske kulturteoretiker John Fiske så ligefrem tabloidjournalistikken som de undertrykte samfundsklassers oprør imod elitens sproglige overherredømme: Her kunne alle være med og alle komme til orde, her var ingen bullshit og newspeak. Ekstra Bladet er den lille mands avis, som man siger. Derfor har avisen det normalt også dårligt med halve sandheder. Tidligere på året lavede de en stort opsat reklamekampagne i landets busskure: »Lærer man at lyve på Borgen, eller skal man kunne det i forvejen? – Vi spørger bare.«

Jeg siger ikke, at Madsen, Dyrby og Qvortrup faktisk blev fyret. Jeg siger bare, at det er det, stort set alle i den danske mediebranche tror, siger og går ud fra. I tilfældet Poul Madsen er det i øvrigt også det, en historie i Frihedsbrevet konkluderede i sommer på baggrund af seks anonyme kilder (Madsen afviser historien). Så jeg siger ikke, at de øverste chefer for B.T. og Ekstra Bladet lyver for offentligheden og for deres egne medarbejdere. Jeg siger bare – eller nej, jeg spørger bare: Lærer man at tale udenom i toppen af landets tabloidmedier, eller skal man kunne det i forvejen?

Dagens kommentar udgives alle hverdage på Weekendavisen.dk.