En 25-årig kvinde fra Tianjin-provinsen i det nordlige Kina er tilsyneladende blevet kureret for diabetes efter at have fået en transplantation af stamceller, som er høstet fra hendes egen krop. 

For 11 år siden blev kvinden diagnosticeret med type 1-diabetes, og hun havde i flere år været i livsfare på grund af sit høje blodsukkerniveau. Sygdommen havde ødelagt hendes lever, og hun havde allerede fået to levertransplantationer. Men mindre end tre måneder efter stamcellebehandlingen producerede hun selv insulin på et stabilt niveau, hvilket hun har gjort i et år nu.