Fankultur. I 2009 rejste Sebastian Cordes til Kentucky for at lave en film om sit store idol, Andeby-tegneren Don Rosa. Det gik ikke som forventet.

Lad ikke dit idol møde dig

Illustration: Christoffer Zieler

Året er 2009. Min Valby-stue er fyldt med filmudstyr, som jeg er ved at pakke, da jeg får e-mailen. Don Rosa har skrevet til mig, at han ikke kan modtage mig alligevel. Jeg er 20 år gammel, stort set lige kommet ud af gymnasiet og ved endnu ikke, hvad en afbestillingsforsikring er. Jeg har spurgt, om jeg må komme til Kentucky, hvor mit store idol, den store Anders And-tegner bor, og filme ham – jeg drømmer lidt om at blive filminstruktør efter at have haft film på højniveau i gymnasiet. Han har sagt ja, og nu nej.

Jeg skriver straks, at vi måske kan gøre det på et andet tidspunkt, men han svarer hurtigt, at jeg godt må komme alligevel. Måske kan det hjælpe ham, at jeg kommer over og filmer ham.

Andre læser også