Prestige. Når æren tager magten over pengepugerne: Onkel Joakim versus maharajahen af Pengostan.
Potlatch i Andeby
Onkel Joakim er nok Carl Barks’ vigtigste tilføjelse til Anders Ands univers. Han begyndte i 1947 som en kopi af Dickens’ forbitrede rigmand Scrooge, en satire over rige gnieres maniske fokus på penge – og blev efterhånden hovedpersonen i en lang række fortællinger om skattejagter over hele kloden. Barks er en stolt forsvarer af brugsværdi i modsætning til Joakims tomme dyrkelse af guld, penge og bytteværdi. Men ligesom Anders And ikke altid var et uheldigt fjols, var Joakim ikke altid kun en tåbelig pengefetichist.
I den korte fabel, hvor en skypumpe tømmer Joakims pengetank for dens indhold, der spredes over hele landet, er han den eneste kloge, der fortsætter produktionen, mens alle andre tager på ferie for de penge, der drysser ned fra himlen overalt. Naturligvis koster et æg nu en million – efterspørgslen er enorm og udbuddet minimalt – og snart har Joakim sin formue tilbage og kan tage sit rituelle pengebad.
Del: