Vi bliver, hvad vi ser

Det kan føles, som om alle filmkunstens hjørner for længst er blevet afsøgt. At hver en identitet efterhånden har fået sin filmiske stemme. Hvad der startede som en kunstform forbeholdt mænd, har i de seneste årtier inkorporeret stort set alle tænkelige perspektiver. Fortidens kvindelige filminstruktører er blevet genopdaget, og nye har fået flere muligheder end nogensinde for at udtrykke sig. Det samme gælder etniske og seksuelle minoriteter. Mulighederne er endnu ikke lige, men et utal af perspektiver er repræsenteret.

I de seneste par år er det dog blevet tydeligt, at der som minimum er ét perspektiv, der først nu for alvor er begyndt at komme til udtryk i filmkunsten: det transkønnede. Som tema har transkønnethed vist sig flere gange i løbet af filmhistorien, ofte i uventede sammenhænge. Men det er først i de seneste år, at vi har set en bølge af markante film af transkønnede instruktører.