På kanten. Nærdødsoplevelser er ikke sjældne. De sker for næsten en ud af ti, og i forskningen kæmper to retninger om at forklare, hvad det siger om bevidstheden.

Gå ind i lyset

Illustration: Andrea Ucini

I sit kontor på hospitalet i Liège sidder Charlotte Martial hver dag og venter på, at nogen er lige ved at dø. Så snart personalet ringer nede fra genoplivningsrummet, smider hun, hvad hun har i hænderne, og løber ned for at sætte sine måleapparater på et menneske i hjertestop. Mens læger arbejder med at genstarte og stabilisere patientens hjerte, vil Martial registrere, hvad der foregår i hjernen. Når – hvis – patienten senere vågner op, vil hun diskret indfinde sig ved sengekanten og spørge, om der skete noget bemærkelsesværdigt, mens vedkommende var bevidstløs. Charlotte Martial forsker i nærdødsoplevelser, og de patienter, som fortæller hende om sådan én, følger hun nøje gennem det næste halve år.

»Hvorfor skal vi undersøge nærdødsoplevelser,« spørger Martial retorisk. »Fordi de udgør en brik i forhold til at forstå selve den menneskelige bevidsthed. Og i modsætning til, hvad mange tror, er oplevelserne faktisk ikke sjældne.«

lofr
(f. 1966) er journalist og forfatter samt ph.d. i neurobiologi uddannet i Danmark og USA. Hun skriver især om biologi, psykologi, psykiatri og etik og har modtaget en række priser, herunder Den Store Publicistpris, Søren Gyldendal Prisen, European Science Writers Award, AAAS Kavli Science Journalism Award og blev i 2020 tildelt Statens Kunstfonds hæderspris. Er desuden vært på podcasten 24 Spørgsmål til professoren, har produceret flere videnskabsserier for DR og har sammen med instruktør Pernille Rose Grønkjær lavet de prisbelønnede dokumentarfilm Genetic Me og Hunting for Hedonia. Har skrevet en række bøger, som er udkommet på flere sprog, senest bogen Størst af alt – Om kærlighedens natur.

Andre læser også