Underbevidstheden. Efter et årti med fokus på mavefornemmelser og det ubevidstes klogskab trækker forskningen i land. Vi er ikke så dybe, som vi tror.

Det store ubekendte

Hvad foregår der egentlig i det ubevidste? Er det en slamkiste af forbudte lyster eller et reservoir for visdom? Ligegyldigt hvordan man tænker på fænomenet, er der et billede, som går igen – nemlig isbjerget. Det er forestillingen om, at vores bevidsthed er den lille synlige top, mens de ni tiendedele, der breder sig tungt og mægtigt under vandoverfladen, repræsenterer det ubevidste.

I den herskende kollektive fortælling stikker det ubevidste ikke bare dybt og påvirker vores liv; det er samtidig en ressource, vi bør lære at tappe. Ledelsesguruer taler gerne om, hvordan vi skal blive bedre til at følge vores intuition, og det amerikanske militær poster millioner af dollars i at undersøge, hvordan forudanelser og sjette sans kan opøves hos soldater på fronten.

lofr
(f. 1966) er journalist og forfatter samt ph.d. i neurobiologi uddannet i Danmark og USA. Hun skriver især om biologi, psykologi, psykiatri og etik og har modtaget en række priser, herunder Den Store Publicistpris, Søren Gyldendal Prisen, European Science Writers Award, AAAS Kavli Science Journalism Award og blev i 2020 tildelt Statens Kunstfonds hæderspris. Er desuden vært på podcasten 24 Spørgsmål til professoren, har produceret flere videnskabsserier for DR og har sammen med instruktør Pernille Rose Grønkjær lavet de prisbelønnede dokumentarfilm Genetic Me og Hunting for Hedonia. Har skrevet en række bøger, som er udkommet på flere sprog, senest bogen Størst af alt – Om kærlighedens natur.