Kunststatus. Statens Museum for Kunst køber dansk kunst, Louisiana køber amerikansk, og ARoS køber for lidt.
Vi bliver, hvad de køber
»Du bliver, hvad du spiser!« lød det i en oplysningskampagne fra Statens Husholdningsråd engang i 1980erne – udråbt i et klasseværelse af en flok kernesunde børn flankeret af bananer, æbler og skolemælk. Selvom kostråd i dag er en langt mere kompliceret og disputeret affære, gælder ordene stadig – også når det handler om andre typer af fortæring, for eksempel af kultur.
Vi vælger selvfølgelig selv, hvilke udstillinger eller film vi gider se. Men så er der den kunst, der vælges for os, som når de danske museer erhverver nyt til deres samlinger og derigennem former vores fælles kultur, historien om, hvem vi er, og hvilken kunst vi tror på. For selvom værker indkøbt til samlingerne er en slags gaver til fællesskabet, kan de ikke returneres. Vi kan lade være med at spise æblet eller rugbrødsklapperen, men vi kan ikke fravælge den tre meter lange pink dildolignende fiberglasskulptur af Maja Malou Lyse, som ARoS Aarhus Kunstmuseum netop har erhvervet til samlingen. Den er nu dansk kulturarv.
Del:

