Denne kommentar udkommer også i Weekendavisens kulturnyhedsbrev 'Ej blot til lyst'. Læs mere og tilmeld Dem her.

I den forgangne uge blokerede YouTube en række besynderlige AI-genererede animationsvideoer udgivet af den proiranske medievirksomhed Explosive Media, efter at de var gået viralt. I videoerne trolles navngivne vestlige magthavere fra den amerikanske præsident, Donald Trump, til hans forsvarsminister, Pete Hegseth, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Alle fremstilles de som legofigurer og som del af samme korrupt fallerede elite forbundet gennem Epstein-filerne.