Anmeldelse: Palestinian Unwanted. Omar Shargawi er både som menneske og instruktør ude af stand til at komme overens med fortiden. Jo flere gange han laver den samme film, jo mere bevægende bliver den.
Venter på far
Palestinian Unwanted. Titlen på Omar Shargawis nye dokumentar har næsten karakter af selvopfyldende profeti. Op til filmens premiere på årets CPH:DOX har instruktøren gjort et stort nummer ud af et interview med festivalens direktør, Niklas Engstrøm, som Weekendavisen bragte for et par uger siden. Her blev Engstrøm bedt om at forholde sig til nogle af Shargawis mere kontroversielle ytringer om Israel, og direktøren svarede glimrende for sig: Naturligvis skal en festival som DOX vise selv nok så stridbare instruktørers værker. Filmen må tale for sig selv.
I Ekko betegnede Shargawi efterfølgende interviewet som et forsøg på »karaktermord«. Han antydede desuden, at filmbranchen var begyndt at lægge afstand til ham på grund af hans engagement i den palæstinensiske sag. Og at filminstituttet måske vægrer sig ved at støtte hans projekter: »Jeg har ikke fået støtte til nogen af dem – bortset fra Palestinian Unwanted, som fik 50.000 kroner i udviklingsstøtte i 2024.«
Del:



