Ud af Blixen

Da Sydney Pollacks filmatisering af Karen Blixens Den afrikanske farm havde premiere i 1985, blev Karen Blixen igen en international superstar. Dengang lavede vi sjov med Meryl Streeps patetisk langsomt udtalte sætning: »I haaad a Faaarm in Aaafrica.« Yndig og affekteret travede hun rundt i Østafrika og var selv det mærkeligste dyr på savannen: anderledes, handlekraftig, fornedret af sin mand baron Bror von Blixen-Finecke, forelsket i den flamboyante flyver Denys Finch Hatton. Han blev spillet af Robert Redford i hans storhedstid, så den betagelse var ikke svær at følge. Afrika var et smukt bagtæppe, og de indfødte patroniseret, trofaste og naive i skildringen. Det var det, man i dag kalder »en anden tid«, og det er ganske vist. Filmen var det store Oscar-trækplaster det år, og da Judith Thurmans store biografi om Karen Blixen havde været forlæg for filmen, sendte Penguin bogen på gaden igen med Meryl Streep og Robert Redford på forsiden. Biograf og biografi, Blixen sælger billetter i alle skikkelser.

Siden er der kommet mange flere film, sidste år Bille Augusts Pagten, der vistnok skubbede en anden filmatisering, nemlig May el-Touhkys bearbejdning af Tom Buk-Swientys bog om Blixen, Løvinden, af banen. Foruden en strøm af bøger, billedbøger, dokumentarer og Blixen-ballet på Det Kongelige Teater, plus naturligvis merchandise som duge med mønstre af skildpadder, vagtler og påskrifter inspireret af menuen fra Babettes gæstebud. »Farven er den smukke lysegrønne farve, som man også finder i Karen Blixens køkken,« som der står på Blixen-museets hjemmeside, hvor man også kan få en Blixen-hat i alpaka.