Når arkæologer går i krig

Der er hektisk aktivitet på Moesgaard denne mandag. Den store særudstilling om Rusriget i 900-tallet med Kyiv som center og østvikingerne som hovedaktører lukkede for publikum i går, og nu er montrerne med de uvurderlige kulturskatte pivåbne. Konservatorfolket med hvide handsker løfter forsigtigt sagerne ud og går frem og tilbage mellem montrerne og transportkasser foret med flamingoplader med forskårne huller, stabler af syrefrit papir og registreringssedler med beskrivelser og numre. To kvindelige ukrainske kurerer sidder dybt koncentrerede og sikrer sig, at nedpakningen går rigtigt for sig, mens Ukraines nationalmuseums direktør, Fedir Androshchuk, går frem og tilbage sammen med de hvidhandskede, som for at følge genstandene enkeltvist på vej.

Mange af de bedste genstande er nemlig udlånt fra Ukraine til Danmark, som fra én suveræn nation til en anden, og de skal ikke returneres til Ukraine, før krigen er slut, og kulturarven igen er sikker dér. Indtil videre bliver de derfor i Danmark, herunder de kostelige guldhalssmykker fra 700-tallet fundet i Glodosy, der vidner om de steppenomadiske khazarers handler med byzantinerne, og de elegante snoede halsringe fra 1200-tallet fundet i Divych-Hora-bjergene i syd. Også udtagningen af vikingesværdet med magyariske hvirvelmønstre på håndtaget fundet i en skandinavisk lejesoldats grav fra 900-tallet i nærheden af Sofia-katedralen i Kyiv har Androshchuks fulde opmærksomhed; de udlånte genstande dokumenterer Ukraines brogede kulturhistorie.