Seniordans. Holstebro Danseteater antænder Strindbergs skuespil Dødsdansen som højeksplosivt danseteater. Sindsoprivende grumt.
Til døden!
Det er første gang i Danmark, at Strindbergs skuespil Dødsdansen fra 1900 bliver omsat til dans. Indlysende genialt er det, at det nedslidte sølvbryllupspars to hovedroller, som den tidligere skuespiller Alice og den pensionerede kaptajn Edgar her gestaltes af to modne dansere, der begge med hele deres livserfaring og lange karriere bag sig nu står på højden af deres udtryksfuldhed, der frem for en fysisk virtuositet netop er det centrale i Dødsdansen.
Ideen blev konciperet for et par år siden af Holstebro Danseteaters snart 66-årige kunstneriske leder, Marie Brolin-Tani, sammen med sydafrikanske Melody Putu, der oprindeligt skulle have danset rollen som Edgar, men på grund af en skade måtte udgå. I stedet er den gråsprængte 52-årige franske danser Alexandre Bourdat trådt til.
Del:


