Vi er ikke mange minutter inde i årets Cirkus Summarum, før showet tager sigte mod hjertekulen.

Rosa, Silja, Hr. Skæg, Onkel Reje og Motor Mille – de populære figurer kendt fra DRs børnekanal Ramasjang – har opdaget et mystisk hul midt i manegen, og det viser sig at være fyldt med gamle minder fra den ølejr, hvor de mødte hinanden som børn.