Storm i et glas vand

I sidste del af DR-dokumentaren Oprør på Akademiet er filmskaberen Anna Martensen taget til afgangsudstilling på Charlottenborg med sin far, billedkunstneren Peter Martensen. Han er, forklarer han indledningsvist, bekymret for den frie tanke på Kunstakademiet i København. Forestillinger om, at kunsten bør afspejle specifikke verdenssyn, at kunstnere skal arbejde ud fra specifikke ideologiske overbevisninger, er »kunstfjendske«, mener den 68-årige Martensen, der i Oprør på Akademiet er repræsentant for den hvide mand som fysiologisk, men også ideologisk-privilegeret fænomen, for dem, der sidder på rovet i den danske kunstverden. Hans blik er the white gaze, og hans bekymring er udbredt – blandt kunstnere i nogen grad, blandt journalister i ekstrem grad.

»Her er jo helt vildt meget udtryk, helt vildt meget talent,« siger Peter Martensen begejstret, mens han betragter værker af Javier Alvarez Sagredo, Johan Malik Andersen, Klara Lilja og resten af årgang 2021. Han havde forventet, at udstillingen ville være præget af en særlig form for politisk kunst, »der er jo så utrolig meget snak om at være woke«, men Martensen støder ikke på et eneste værk, der bekræfter hans bekymring for den kunstneriske frihed på Det Kongelige Kunstakademi. I museumsbutikken kan man købe merchandise med den »rematerialiserede« buste af Frederik V, der i november 2020 blev smidt i havnen som en del af en politisk happening. Men man kan også, som Martensen gør, lade være.