FRIGØRENDE har det ikke ligefrem været; den bestræbelse, der er i visse kredse på at fremavle kunstnere, der melder sig til tjeneste på dansk politiks højre flanke. Det kulminerede forleden i DRs Deadline-studie med en ung digter, hvis hele litterære budskab måske var at finde på hans T-shirt. 

Danske forfattere til både højre og venstre har før bekendt sig til kriminelt tåbelige ideer; fra Martin Andersen Nexøs Stalin-tilbedelse til Harald Bergstedts bekendelser til Hitler helt ud over afgrundens rand. Læses de to stadig, er det på trods, ikke på grund af deres idioti. En digter, der promoverer en morderisk etnonationalistisk serbisk milits, er ingen berigelse af åndslivet. Han hævder komplet uvidenhed, og det tror man gerne, men det er næppe heller nogen god reklame for hans kunst.