Spurgt. Er brugen af ordet »slavegjort« overhovedet andet end moralsk selvgratulering og signalering af egen godhed? DRs Lisbeth Langwadt har hørt det før.

Slave af tidsånden

Sagen kort: Allerede inden premieren på søndag på dramadokumentaren Slave af Danmark kritiseres DR for at være woke og aktivistisk ved at bruge ordet »slavegjort« i dokumentardelen, og fordi mangfoldighedskonsulenten Joan Rang Christensen har fungeret som konsulent på manuskriptet og blev hyret til at holde to workshops for tv-holdet. Deltagerne skulle forud læse konsulentens essay, hvori hun skriver, at hun prøver at undgå at være i kontakt med hvide: »Jeg kommer ikke i feministiske miljøer, fordi hvide feminister først og fremmest er hvide, jeg kommer ikke i LGBTQ+-miljøer, fordi seksuelle minoriteter i Danmark først og fremmest er hvide, jeg dater ikke længere hvide danske mænd,« skriver hun og tilføjer, at hun så vidt muligt undlader at se hvide film.

– Lisbeth Langwadt, du er programansvarlig for dramadokumentaren. Hvorfor bruger I ordet slavegjort i stedet for bare slave?

ppjo
(f. 1965) blev efter jurastudier på Aarhus Universitet uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1992. Han har arbejdet på Horsens Folkeblad, Jyske Vestkysten og Radio Gladsaxe og siden 1996 på Weekendavisen. I 2011 afslørede han hjerneforskeren Milena Penkowa og Danmarkshistoriens største sag om videnskabelig svindel, ligesom han bl.a. har dokumenteret, at den danske diplomat i Berlin Vincens Steensen-Leth under krigen hjalp Stauffenberg-gruppen, der forsøgte et attentat på Hitler, samt opklaret omstændighederne omkring forfatteren Herman Bangs død i et tog i USA. Han har skrevet bøgerne Tandlægens masker, Forførerne, Flaskens ånd, Generalen – Kjeld Hillingsø og Det fordømte menneske – Jørgen Leth og den nye sædelighedsfejde.

Andre læser også