Pssst. Man kan faktisk flyve på vinene fra Bordeaux i årgangene 1982 og 2022.
Silkeblødt velour
Mens influencere og modebloggere postede de sidste billeder fra den københavnske modeuge, fandt en anden gruppe forleden telefonerne frem for at delagtiggøre deres følgere i det hotteste lige nu – på vinfronten.
På sociale medier var der næppe mange vinøst interesserede danskere, som ikke opdagede, hvad der den dag var på færde på Axelborg i København. Vinskribenter og vinbloggere af enhver aftapning postede lystigt billeder af spektakulære vine, som mange af deres følgere nok må nøjes med at drømme om at få i mundhulen. Grand Cru-vine fra 1982 er ingen dagligdags begivenhed.
Del: