Mysterier. Der er dømt blockbuster, når Rijksmuseum i Amsterdam for første gang nogensinde kan vise 28 billeder ud af de kun 37 tilskrevet mestermaleren Vermeer i samme hug. Det er også mageløst.
Sfinksen fra Delft
Lad os begynde med slutningen: 13. eller 14. december 1675 dør Johannes Vermeer pludselig i løbet af et døgn, 43 år gammel. Angiveligt i en slags frenetisk stress over ikke længere at kunne forsørge sin familie, der omfattede hustruen Catharina Bolnes og deres 11 børn.
Det er, hvad vi med sikkerhed ved om den hollandske skaber af så berømte billeder som Pige med perleørering og Mælkepigen – og hans privatliv. For Johannes Vermeer, der har malet adskillige billeder, hvor der læses breve, skrev ingen selv og efterlod sig i det hele taget ingen noter, intet arkiv, ingen dagbøger med tanker om sine indre rørelser, religiøse anfægtelser, kunstneriske credo – intet.
Del: