Anmeldelse: Tár. Todd Field og Cate Blanchett har skabt en ikonisk karakter, der overrumpler sin egen film. Tár er et frustrerende og yderst interessant portræt af en generation og af en kultur i opbrud.
Rekviem for Generation X
Fotomanipulation: Liv Ajse. Originalfoto: Florian Hoffmeister, Focus Features Courtesy Of Florian Hoffmeister
Todd Fields Tár er 2020ernes hidtil mest omdiskuterede film – en veritabel dynamo for passionerede analyser, oprørte debatter og kilometerlange think pieces. Årsagen til den store interesse er åbenlys: Her er endelig en film, der føles som et samlende intellektuelt fikspunkt. En film, der kaster sig hovedkulds ud i tidens vigtigste kulturelle problemstillinger, og som man brænder efter at tale om og høre andres mening om, så snart lyset tændes i biografsalen.
Det er også en frustrerende film, der rummer lige så mange mislyde som rene toner. Tár behandler en række af den talende klasses yndlingstemaer: kunst, sociale dynamikker, overgreb og cancel culture. Den er særligt potent som samtidsbillede, fordi den tager bestik af de tektoniske ændringer, som opfattelsen af disse temaer har undergået i de seneste år, og træder direkte ind i kløften mellem to generationers modsatrettede syn på dem.
Del:
