Bussen glider op ad Bruuns Gade, forbi Sct. Pauls Kirke, hvor min mor blev gift, svinger ned langs bugten, hvor regnbygerne hænger som grå luftskibe over vandet, så op ad bakken gennem skov og ud til Højbjergs labyrintiske net af stille villaveje, og her mellem æbletræer og havetrampoliner, for enden af en blind lille vej, venter Nils Malmros i køkkenet med te og honningkage.

»Aarhus har slet ikke det der mindreværdskompleks, som alle siger, og hvorfor skulle vi også det.«