Glemt. Samleren Carl Kjersmeier var en amatør i tropehjelm, men hans pionerstudier af afrikansk kunst satte en milepæl i kunsthistorien og ændrede synet på afrikansk kunst.
Afrika i Svendsgade
Lidt gemt af vejen i det fjerneste hjørne af Nationalmuseets etnografiske samling findes et vidunderligt rum, hvor kun få besøgende kommer. Det er dunkelt og helt domineret af nogle enorme montrer, som i ét langt forløb dækker de tre af væggene i flere meters højde. Bag glasset sidder, ligger, står og hænger en overflødighed af afrikanske kunstgenstande. Rituelle figurer og masker, der skuer ud i rummet med hvert deres udtryk, nogle uudgrundelige, andre tvære eller direkte truende. Smukke former og blanke overflader i nuancer af brun og sort.
Her er ingen forklaringer på noget ud over et par henkastede bemærkninger om en enkelt nakkeskammel fra baluba-folket i Congo og en gravfigur fra fang-folket i Gabon. Ingen kan se, at samlingen er ophængt geografisk og strækker sig fra Congo-området gennem egne af det østlige Vestafrika. Og man skal have øjnene med sig for at opdage skiltet, som oplyser om, at dette er »Kjersmeiers samling« og at det var »den største og bedst kendte privatsamling af afrikansk kunst i 1930’erne«.
Del:
